loading

  • Brudstykker af det moderne Indien

Brudstykker af det moderne Indien

Pris

Kr. 319,-

Om bogen

Forfatter

Peter Johansen

Beskrivelse

Indien bliver blandt de toneangivende nationer i det 21. århundrede; politisk, økonomisk og kulturelt. Alligevel er fortællingen om Indien ofte hjemsøgt af fortidens spøgelser;
enten fanget i et spind af orientalsk mystik, med tilhørende yogier, guruer og fakirer på sømmåtter, eller et land, fattig og forarmet og bundkorrupt, med kvinder og kasteløse fanget på bunden.

Brudstykker af det moderne Indien bidrager til en mere nuanceret forståelse af Indien, og til at skærpe interessen for et land, som vi har al mulig grund til at beskæftige os med. Velkommen til Indien i det 21. århundrede.

Bogen handler om de store forvandlinger, som har ramt Indien de seneste 25 år; politisk, økonomisk, socialt og kulturelt.

Det første kapitel omhandler Kongrespartiets storhed og fald. Enhver forståelse af det moderne Indien starter
hér. Det er i høj grad deres arv, som nu er under forvandling.

Det efterfølgende kapitel Bøndernes lod stiller skarpt på landbefolkningen, som udgør det store flertal af befolkningen. Gandhi mente, at Indien lever i landsbyerne.

To af kapitlerne – Hardcore Hindu og Modi: Manden og magten – omhandler den hindunationale bevægelse og den magtfulde statsminister Narendra Modi.

Yderligere to kapitler – Når skidt kommer til ære og Kastekrigere – vedrører den anden store politiske strømning, der voksede ud af Kongrespartiets forfald, og måske den vigtigste sociale forvandling af Indien nogensinde; lavkasterne og de kasteløses politiske og økonomiske fremmarch.

India Inc. går bagom Indiens økonomiske liberalisering: Hvad bragte Indien på kanten af konkurs i 1991? Hvad skete der egentlig, da Raos regering lod den
indiske virketrang folde sig ud? Og hvilke store udfordringer står indisk økonomi overfor i dag?

Sociale slagsider kaster lys på de sociale skyggesider inden for uddannelse og sundhed, hvis elendighed nok har rødder i Nehrus Indien, men kun i begrænset omfang har nydt godt af de lune liberale vinde.

Korruptionens svøbe dykker ned i statsmagtens skyggesider og den tiltagende korruption i forbindelse
med liberaliseringen, men også det voksede folkelige krav om rene hænder og ”good governance”.

Kvindekamp løfter sløret for den anden store sociale revolution i Indien, kvindernes krav om ligestilling og medbestemmelse.

Den bløde supermagt samler trådene om stiller skarpt på nutidens kulturelle tendenser.

Se forfatterens hjemmeside om Indien
indien.dk, herunder medieomtale omkring bogen

ISBN

9788791668562

Udgivelsesdato

10-08-2017

Sider

327

Sagt og skrevet

Peter Johansen kan sit stof til fingerspidserne, og han har her formået at gøre samfundslitteratur til en ægte pageturner med sine evne til at bringe de små historier frem i den store fortælling om Indien.
For alle, der har en interesse i landets samfund og historie - uanset om man er backpacker, forsker, hippie, rejsende, forretningsmand, studerende, romantiker, globalist eller politiker.
(lektørudtalelse sept 2017)

4 stjerner i Politiken
Hans skrivestil er klar og velunderbygget, og samtidig undgår han at falde i den fælde, som kendetegner mange andre bøger om blandt andet Indien og Kina.
... en særdeles vellykket bog.
... et godt valg, hvis man ønsker at blive klogere på Indien og dermed også den nye verdensorden.
(Politiken, 29. okt 2017)

4 stjerner i Gymnasieskolen
"...gennemarbejdet analyse af det moderne Indien ... i et yderst læsevenligt sprog."
(Gymnasieskolen april 2018)

Hjem