Nye religioner i Danmark - farlige eller 'bare' anderledes? I mere end 20 år har historier om nye religioner med jævne mellemrum skabt overskrifter i de danske medier. Oftest har historierne handlet om nye religioner der manipulerer deres medlemmer til at donere store pengesummer til gruppen og til at bryde deres bånd til familie og venner. Ikke uden grund er holdningen blandt mange, at de nye religioner et eller andet sted er farlige, nogen vi skal være på vagt overfor. Men er de nye religioner virkelig så farlige, som mange medier ofte fremstiller dem som? Hvor mange nye religioner er der egentlig i dag og hvem knytter sig til dem... og hvorfor? OG udgør de nye religioner en trussel for kristendommen i Danmark?
På baggrund af flere års studier for Det Danske Pluralismeprojekts undersøgelser af religioner i Danmark, vil der i foredraget blive gjort status over de nye religioner, der findes i Danmark i dag. Ofte stillede spørgsmål vil blive besvaret, andre blive stillet og debatteret.
Gennem et powerpoint show vil der blive vist billeder fra en række af de nye religioner, som bliver inddraget i foredraget. Se alle foredrag her
|